Som om regnvejret ikke var nok til at markere, at efterårssæsonen nærmer sig, har vi nu også fået dette halvårs første virkelig skidte reklamefilm. Jo, november kommer.

Årets tidlige efterårsbebuder er fra telefonselskabet Onfone. Måske har du set de blå plakater og annoncer, hvor en svært genkendelig Lars Bom optræder sammen med en masse prisinformation? Måske har du endda set den her film: (Og kan du ikke huske det, er det ganske forståeligt.)

Hvor mange gange har vi set det før? Nok til at man ville få præcis det samme resultat, hvis man satte en tilfældig gruppe af mennesker sammen og bad dem lave en reklamefilm med Lars Bom i hovedrollen.

Er det ikke en god ting? Viser det ikke, hvor tæt filmen er på, hvordan folk virkelig tænker? Nej, det viser blot, at vi forbrugere er gode til at genkende og genskabe klicheer, fordi vi bliver stopfodret med dem i film som denne.

En god reklamefilm skal overraske. Den skal røre ved noget inden i en – om det så er hjernen eller hjertet – og den skal være relevant og troværdig. Den her film fejler på samtlige tre punkter.

For det første er det blot endnu en kendis/testimonial-film i rækken. Mit gæt er, at nogen hos Onfone eller bureauet bag enten kender Lars Bom eller er fan. Derfor blev det ham. Nu kunne man så have valgt at lade Lars Bom optræde naturligt i sin egen verden som Lars Bom. Tænk fx, hvor elegant og troværdigt kendisser bliver brugt i SAS-filmene:

Men nej. I stedet bliver Lars Bom en skuespiller, der spiller Lars Bom. Og dialogen i filmen bliver gumpetung og kunstig i en grad, så man må tage sig til hovedet. Lars Bom ville aldrig sige: ”Jeg er supertilfreds, I har faste lave priser uden grimme overraskelser”. Han ville svare: ”Prøv at høre her, jeg skal ud og løbe en tur mester – det her har jeg ikke tid til.”

Helt rundt på gulvet bliver det sidst i filmen, hvor filmen krampagtigt forsøger at fortsætte i den velkendte skabelon og slutte med noget morsomt. Det bliver så ikke til mere end, at Lars Bom ikke kan optræde som skuespiller i reklamen for de 149,- som han betaler Onfone om måneden. Hva’ba? Ha?

Filmens helt grundlæggende problem er, at den er skingrende utroværdig. Og det i en grad så det er en sand udfordring at komme på en mere træt og nedslidt idé, der i endnu højere grad skaber afstand. For Onfone er det er reelt problem, fordi de er i en branche, som i forvejen kæmper med et enormt troværdighedsproblem.

I juli 2010 kom Forbrugerstyrelsen med en analyse, hvor de undersøgte hvilke branchers markedsføring danske forbrugere har mindst tillid til. De 5 lavest rangerede var:

  • Tvpakker- og kanaler
  • Brugte køretøjer
  • Mobiltelefonabonnementer
  • Ejendomsmægling
  • Fastnettelefonabonnementer

Det er den virkelighed, Onfone agerer i. Forbrugerne har som udgangspunkt ikke tillid til branchens markedsføring. I den situation handler det om at genskabe troværdigheden. Det gør man ikke med en film, der i så høj grad er én stor kunstig reklamekliche.

Kategorier: Blog

Holger Wilcks

Jeg er marketingchef med 17 års erfaring i at skabe forretningsresultater gennem kommerciel kreativitet.

15 Kommentarer

Jeppe Næb · 17/08/2010 kl. 14:41

Hej Holger. Først og fremmest tak for en meget interessant og velskrevet blog.

Jeg synes det er nogle rigtig gode pointer du kommer med i dine analyser, og som sådan også i denne. Alligevel kan jeg ikke helt lade være med at tænke på, at mange af de reklamer du kritiserer for at være dårlige, typisk er kendetegnet ved at markedsføre nogle meget billige/inferiøre varer, mens de reklamer du fremhæver som værende gode, ofte markedsfører dyre og mere luksusprægede varer.

Jeg er helt enig med dig i, at kampagnen med Lars Bom som udgangspunkt er en tam affære. Alligevel lagde jeg faktisk mærke til den i bussen forleden (mest fordi jeg tænkte: ”Det ligner sgu da ikke Lars Bom”) og jeg endte faktisk med at have en lille diskussion med min veninde, omkring hvorvidt manden i reklamen nu også var Lars Bom eller ej. Jeg kan forstå du har haft lidt samme oplevelse med reklamen, så vidt så godt – reklamen er, dårlig eller ej, blevet lagt mærke til af os begge.

Ser man på samspillet mellem platforme, må man sige at TV-reklamen bygger fint videre på kluntede men dog positive budskab om, at der nu endelig findes et “teleselskab der overrasker positivt.” Og her ser vi rigtigt nok Lars Bom optræde i en lidet troværdig rolle som manuskript-øvende ude ved vandet. Ikke videre troværdigt, nej.

Men her er det så jeg mener produkternes karakter, ofte er af afgørende betydning for reklamens retoriske betingelser og virkemidler:
På den ene side har vi SAS som tilstræber at brande sig som et kvalitetsflyselskab som er dyrere end mange andre selskaber, men hvor kvaliteten til gengæld er i top = Kun det bedste er godt nok til d’herrer Ellemann og Coster-Waldau. Hvis ikke de brænder igennem med at skabe en rød tråd mellem de to kosmopolitters livsførelse og krav til kvalitet, er det katastrofalt for reklamen (og for SAS!..).
På den anden side har du Lars Bom. Han har en mobil, men det kunne ligeså godt være udbyder A som B. Han er skideligelad. Det vigtigeste er at det er billigt.

Der hvor jeg vil sige at jeg grundlæggende er uenig med dig, er dine faste præmisser for hvornår en reklame er troværdig. Som jeg opfatter det, vil jeg mene, at Lars Bom-reklamen indlysende nok er meget plat med en række unaturlige replikker. MEN! Til forskel fra SAS-reklamen er målet med reklamen netop IKKE at forsøge at skabe en ”sådan-er-en-helt-normal-hverdag-i-Lars-Boms-liv”-følelse. Det er plat og dårligt skuespil fra A-Z og det tror jeg sagtens modtageren kan gennemskue (ligeså vel som de færreste har en forventning om at det rent faktisk er Peter fra L’Easy der kommer med deres tørretumbler.)

På den anden side er SAS-reklamen, til gengæld ikke ment som plat og skuespil (selvom den naturligvis er sidsnævnte og instrueret ned i mindste detalje). Den skal skildre ”en helt normal dag” i Uffe og Coster-Waldaus liv: Sådan ser Uffe ud om morgenen / sådan cykler Nikolaj til og fra optagelserne.

Men først hvis man byttede om på rollerne: Lars Bom på Business Class – Uffe Ellemann med lavprisabbonnement, ville reklame(r)n(e) for alvor blive utroværdig(e) efter min mening.

Min pointe er, at markedsføring af billige/inferiøre varer (leje af køleskabe, teleabbonnementer, nakkekotelletter) opstiller andre betingelser og forventninger til kommunikationsformen end luksusvarer (biler, rejser, computere). Derfor forventer modtageren også at de tegn og symboler der biver anvendt skal være genkendelige og stemme overens med den pågældende vare. L’easy kører deres pinlige reklamer på ca. 20. år, men de virker!

Jeg vil slutte her, men synes det kunne være spændende, hvis du kom med nogle eksempler på reklamer for bilige produkter som er rigtig gode og på reklamer for dyre produkter som er rigtig dårlige. Desuden kunne jeg godt tænke mig en uddybning af hvorvidt du mener at reklamer – uanset vare, målgruppe og kultur – alle kan vurderes som gode/dårlige med afsæt i statiske kriterier, eller om du er enig med mig i, at reklamer er mere kontekst-afhængige.

Endnu en gang, tak for en rigtig god blog.

Holger Wilcks · 17/08/2010 kl. 18:34

Hey Jeppe

Tak for den interessante og godt tænkte kommentar! Jeg skal nok komme med et ordentlig svar inden længe. Men helt umiddelbart tænker jeg jo, at fx Fakta har været et godt eksempel på god reklame for et discountprodukt.

Holger Wilcks · 18/08/2010 kl. 11:13

Hej Jeppe

Igen tak for din kommentar. Du kommer rigtig mange steder rundt i den, så tilgiv mig at jeg forsøger at skære ind til benet og bare svare på det, jeg ser som dine tre hovedpunkter:

1. Onfone-filmen, ja kampagnen, er fin nok. Den vækker opmærksomhed og formålet med filmen har alligevel aldrig været at være troværdig.

2. Når jeg skelner mellem gode og dårlige reklamer, skelner jeg i virkeligheden mellem reklamer for gode og dårlige produkter. Ifølge dig ligger det nu engang i det billige produkts natur, at det skal markedsføres på en billig facon.

3. Reklamer skal vurderes ud fra deres kontekst og ikke ud fra statiske kriterier.

Hvis jeg har overset noget, siger du bare til.

Du skriver, at du selv bemærkede Onfones busreklame her den anden dag, fordi billedet af Lars Bom ikke er videre genkendeligt. Det diskuterede du så med din veninde. I er altså blevet opmærksomme på kampagnen og det må vel have en værdi.

Men nu er der jo intet nemmere i verden end at skabe opmærksomhed. Tag et nøgenbillede af Lars Bom. Voila, så lægger endnu flere folk mere til kampagnen. Men det har jo udelukkende en værdi i det øjeblik, hvor du bruger opmærksomheden til at skabe en forbindelse med beskueren – enten emotionelt eller med et relevant budskab. Skete det for dig? Kunne du fx huske, hvem afsenderen var, før du blev mindet om det her? Vidste du bagefter, hvad Onfone egentlig ville dig? Eller kunne du bare huske, at du havde set en plakat med et ikke videre godt billede af Lars Bom?

Når det gælder filmen, er vi jo begge enige om, at manuskriptet er plat, og hele opstillingen ikke er videre troværdig. Men i modsætning til dig mener jeg bestemt, at filmen tilstræber, at det her skal forestille at være virkelighed. Godt nok en dramatiseret en af slagsen, men stadig en hvor Lars Bom optræder som kendt sandhedsvidne for Onfone og som daglig bruger. Vi skal som tilskuere tro på, at Lars Bom virkelig mener, at Onfone er intet mindre end skøn.

Jeg er ikke sikker på, at jeg helt forstår dine indvendinger mod mit SAS-eksempel. Du skriver, at hvis man byttede om på rollerne og lod Lars Bom reklamere for SAS’ business class og Uffe Ellemann for et lavprismobilabonnement, ville det for alvor blive utroværdigt. Det kan jeg ikke se.

Det er jo ikke valget af skuespilleren Lars Bom, der gør Onfone-filmen utroværdig. Onfone kunne have valgt Sonja Richter, Peter Gantzler eller Lars Mikkelsen med præcis samme resultat, lige som en SAS-film med Lars Bom i hovedrollen da bestemt også er mulig. Og få mig slet ikke startet på de muligheder der ville være med Uffe Ellemann som talsmand for et lavprisabonnement. Skulle man endelig lave en kendis/testimonialfilm ville Ellemann være en drøm. Oh mayn, jeg ville gerne lave den! Sort/hvid, hjernehøj kontrast og fuldt close-up på Uffe, der bruger 1 minut på intelligent og underholdende at slå fast, hvorfor det er gak-gak at gøre andet end at gå efter det billigste mobilabonnement.

Nu til din grundlæggende anke: At jeg ikke tager højde for, at gode reklamer ofte kun eksisterer for gode produkter, mens det ligger i det billige produkts natur, at reklamen ofte bliver skidt. Du skriver, at produkternes karakter er af afgørende betydning for reklamens virkemidler, og at modtageren forventer nemt genkendelige og ”billige” tegn/symboler i markedsføringen for billige produkter.

Jeg er lodret uenig. Der er masser af eksempler på god markedsføring for billige produkter. Af hjemlige eksempler har vi kampagnerne for Ikea, Fakta og Fleggaard. Verdens første moderne reklamekampagne, den for Folkevognen i USA, var i den grad for et produkt, som blev betragtet som inferiørt. Et dårligere reklamebureau ville også have markedsført VW som sådan.

Om en reklame er god eller dårlig har intet at gøre med, om produktet er billigt eller dyrt. Men din opfattelse af produktets kvalitet er i høj grad bestemt af markedsføringens kvalitet. Det er derfor, du ser et sammenfald mellem det inferiøre produkt og den dårlige reklame. Hønen kommer før ægget her.

Du spørger også, om jeg mener reklamer kan vurderes som gode/dårlige med afsæt i statiske kriterier eller, om de er mere kontekstafhængige. Jeg kan ikke få øje på det modsætningsforhold, du ser. Reklamer bliver i høj grad i dag vurderet ud fra statiske kriterier. Masser af firmaer lever fedt af at måle liking, awareness, brand recall etc. – de statiske kriterier om du vil – men det sker jo selvfølgelig altid i den afgørende kontekst, der hedder målgruppen. Så der er intet enten/eller, men kun et både/og.

Min egen mission her er jo heller ikke at opstille statiske kriterier. Jeg er bare en subjektiv smagsdommer. Men en som trods alt arbejder i branchen og har nogle film i bagagen. Så jeg mener jo selv, at mine vurderinger ikke kommer ud af den blå luft.

Jeg håber, jeg fik svaret på alle dine indvendinger og spørgsmål. Ellers må du jo rive fat i mig. Tak igen for dit gode indlæg. Det er jo en fornøjelse, at få svar på tiltale!

Lasse Rimmer · 18/08/2010 kl. 11:37

Jeg har tænkt det meste af, hvad du skriver i dit indlæg, men ikke formuleret det halvt så godt, hverken i tanker eller på skrift. Godt indlæg, mao.

Jeppe Nyrup · 19/08/2010 kl. 09:05

Jeg synes også, at det er nogle rigtige gode tanker du har om reklamen.

Det tjener jo heller ikke til troværdighedens fordel, at man i går kunne læse følgende i Erhvervsbladet:

“Onsdag har Onfone ApS betalt en bøde på 50.000 kroner for ikke at have oplyst, hvad det samlet kostede at tegne et abonnement.”

Så meget for at “overraske positivt”… Det klinger da lidt hult.

http://www.erhvervsbladet.dk/it-og-tele/boederegn-til-teleselskaber-fortsaetter

Sam · 09/09/2010 kl. 10:40

Jeg synes reklamen er fint nok,, det er jo ligesom meningen at den skal være plat for selskabet har jo virkelig platte billige priser! har selv onfone.. du kan sku ikke få fri sms, fri mms, 5 timer tale 0,- opkaldsafgift 0,- forsøgsopkald andre steder!

Meningen med reklamen at jo at de vil have Lars Bom til at fortælle hvordan ONFONE takstere osv.
De er ALLEREDE igang med skuespil fra start sådan skal det forstås for os forbrugere,, der er ikke tale om film skuespil her. men overfladisk skuespil.
Ligesom til sidst hvor de nævner om han evt. kan bruges til reklamefilm og han så svare! ”det kan jeg ikke love jeg kan for de 149,-” dvs. LAVT BELØB!
DET HELE ER BARE OVERFLADISK! ONFONE er så latterlig billigt og de har lavet en sjov komisk og plat reklamefilm! intet andet….

    Christoffer Malling · 01/12/2010 kl. 13:31

    Hej Holger.

    Jeg har haft dette indlæg og mange af dine andre liggende, som noget jeg burde læse og da jeg tilfældigt faldt over denne artikel tænkte jeg på dig og Jeppe og den dialog jeg havde til gode herinde.

    http://www.business.dk/tech-mobil/teleekspert-vildeste-priskrig-i-15-aar

    Jeg har endnu ikke læst det hele til ende, så jeg vil ikke kommentere endnu, men måske kan ovenstående link bruges i jeres videre debat.

Holger Wilcks · 02/12/2010 kl. 10:33

Hej Christoffer

Tak for artiklen!

Der er jo ingen tvivl om, at Onfone har haft succes med sit projekt, sådan som de også burde have, når forudsætningerne nu er i orden.

De har et produkt, som opfylder et grundlæggende behov på markedet. Og de har kommunikeret det så massivt, som vi sjældent ser det i Danmark.

Slutresultatet er flere kunder. Reklamen har altså virket.

Men spørgsmålet er, om den har virket godt nok?

Tænk, hvis kunderne valgte Onfone ikke kun fordi selskabet er billigt, men også fordi de rent faktisk kan lide det og føler sig godt behandlet. Og tænk, hvis man havde lavet noget kommunikation, der ikke efterlod mild undren og irritation hos beskueren, men et lille smil, eftertænksomhed og måske endda en lillebitte smule begejstring.

Mit gæt er, at enten bureauet eller Onfone mener, at de har lavet en rigtig folkelig reklame. Sådan en som den umælende masse kan lide, selv om snobberne og æggehovederne rynker på næsen af den. Derfor ser de sikkert også salgstallene som et klap på skulderen til sig selv.

Men tilbage står, at Onfone’s kampagne ikke er noget Tuborg Squash eller Harry eller noget som helst andet. Det er bare en testimonialkampagne, der er dårligt udført. Salgstallene er heller ikke noget bevis på, at man har valgt rigtigt. De er bare et bevis, at dårlig reklame også virker – men virker den så godt som god reklame?

Min påstand er, at ethvert fremragende reklamebureau kunne have lavet en kampagne, der havde præsteret markant bedre resultater.

Jeppe Næb · 11/05/2011 kl. 10:05

http://www.business.dk/tech-mobil/tdc-koeber-mobilrebellen-onfone

Nu er der gået et halvt år, og skal vi så ikke bare blive enige om, at reklamen har været intet mindre end en bragende succes? Jeg er sikker på at både SAS og TDC ville ønske at de kunne flytte rundt på så mange kunder med deres egne dyre reklamer – fremragende or not.

    Holger Wilcks · 11/05/2011 kl. 10:20

    Du laver en logisk fejlslutning Jeppe.

    Selv den mest ringe kampagne vil have en effekt, hvis man investerer så massivt i markedsføring, som Onfone har gjort, og kombinerer det med priser, der ikke er bæredygtige, men som markant undergraver markedet.

    Onfone’s strategi har været præcis den samme som M1’s, Telmore’s, CBB Mobil’s etc.: At købe sig til en stor kundebase finansieret gennem underskud for derefter at skyde papegøjen ved at blive opkøbt af en af de store.

    Det er en strategi de store selskaber er umådeligt trætte af. Derfor var de også alle tidligt ude at sige, at de aldrig ville købe Onfone. Nu er TDC så knækket, og vejen er åben for endnu et forsøg.

    Kan du rejse tilstrækkelig med millioner, kan du stå for den næste Onfone i rækken. Og lav da bare reklamen selv, hvis du vil. For den sags skyld kan du jo måske bare købe Onfones gamle film og genbruge dem. Det vil utvivlsomt virke.

    Men – og her kommer min pointe og din logiske brist – fordi noget virker, virker det jo ikke nødvendigvis lige så godt, som hvis det virkede bedre eller endda fremragende.

      Jeppe Næb · 11/05/2011 kl. 11:41

      Jeg anerkender din pointe, men jeg mener stadigvæk at reklamen virker, i det den ikke alene har haft en stor penetrering, men også tilsyneladende er lykkedes med at overbevise kunderne om, at Onfone vitterlig er billigere/har bedre service end konkurrenterne osv. Om de så har finansieret deres virksomhed gennem underskud ser jeg som sådan som underordnet. Mobiltelefoni er jf. mit tidligere indlæg en inferiør vare, og derfor er prisen alt andet lige det vigtigste konkurrence-paramter. Ikke om det er Hella Joof eller Lars Bom der spreder deres ben for produktet.

      Dit argument om at de kunne have opnået bedre resultater, hvis de havde begået en fremragende reklame er ikke validt i mine øjne, simpelthen i kraft af, at det aldrig vil kunne lade sig afgøre.

      Omkring hvorvidt reklamen ville kunne genbruges af et hvilket som helst andet firma, synes jeg det er lidt skægt, at du i dit seneste indlæg har kategoriseret en Citroën-reklame som ‘fremragende’ – en reklame som i bund og grund ingenting siger om Citroëns kvaliteter. Det eneste reklamen siger er, at ‘hvis du har en 500 år gammel bil, ville det så ikke være fedt, at upgrade til en med centrallås, backe-lyde osv.’? [Indsæt selv Opel-, Mercedes- eller Zuzuki-logo, hér].

      Misforstå mig ikke – jeg synes dine subjektive vurderinger af hvad der er fremragende, og hvad der er middelmådigt er interessante og frække, men i min verden står en reklame aldrig alene. Reklamen er et (hvis ikke dét vigtigeste) redskab for virksomheden til at opnå sit mål. Luhmann har vist sagt nogle kloge ting om dette. Hvis man vil fjerne reklamen fra denne kontekst, skylder man – synes jeg – at tydeliggøre, at man giver sin vurdering indenfor andre rammer (virker den her reklame som kunstobjekt, humor, retorik osv.) og det er her jeg til stadighed er så uforskammet at udfordre det prisme du har valgt at se reklamerne igennem.

        Holger Wilcks · 11/05/2011 kl. 12:46

        Hej Jeppe

        Det er aldrig uforskammet at udfordre noget.

        Men lad os lige få vores enighed og uenighed helt på plads: Det er ikke kun dig, der mener, at Onfone’s reklame har virket. Jeg mener det også.

        Min pointe – som du også selv griber fat i – er udelukkende, at reklamen kunne have virket bedre. Så kalder du det et invalidt argument, fordi man aldrig vil kunne teste et parallelt scenarie, hvor Onfone i stedet havde lavet en fremragende reklame.

        Men ærlig talt: Det er noget vrøvl.

        Vi ved, at reklame, som modtageren kan lide, virker bedre end reklame, som modtageren ikke kan lide. Med andre ord virker fremragende reklame bedre end ringe reklame. Det er undersøgt og dokumenteret til bunds. Vi ved også, at Onfone’s reklamer fik øjne og ører til at bløde rundt omkring i de danske hjem.

        Derfor ved vi, at det er umådeligt sandsynligt, at Onfone kunne have kapret flere kunder, havde de lavet en bedre kampagne. Da Onfone’s ejere inkasserer 1.750,- for hver kunde, de har kæmpet sig frem til, kunne det i sidste ende have gjort en temmelig stor forskel, hvis Onfone’s kampagne havde haft en ambition om at være god i stedet for bare at udnytte et sandsynligt bekendtskab med Lars Bom.

        Det undrer mig, at du trækker Luhmann frem af stalden og skyder mig i skoene, at jeg ser reklame som en isoleret aktivitet, når det er dig, der poster: ”Se Onfone’s reklame har virket”, og mig der svarer ved at sige, at det nok i højere grad er den massive dækning og de lave priser, der har haft en effekt.

        Lad mig slutte af med at runde den fremragende Citroën-film. Den nye C3 er spækket med udstyr, der er standard, hvor andres er ekstra. Citroën kommunikerer det budskab gennem en charmerende film, hvor udstyret er omdrejningspunktet. Det er næsten så klassisk USP-reklame, som det kan blive. Kig igen, der er en temmelig kraftig rød tråd fra filmen til mærket.

          Jeppe Næb · 11/05/2011 kl. 18:20

          Fair nok. Jeg køber bare ikke præmisset om at en fremragende reklame ville kunne skabe flere kunder. Jeg tror (uden at jeg kan underbygge det empirisk), at det lige præcis den grimme indpakning der gør at folk får tastet ‘onfone.dk’ på tastaturet når de beslutter sig for at skifte abbonnement. Jeg tror også 8×8, Brobiz og Føtex ligger forrest i frontallappen på folk, hvis de skal nævne nogle reklamer de kan huske. Det gør de i hvert fald hos mig – ikke fordi de er fremragende, men netop pga. det modsatte. Og det synes jeg egentlig gør dem til fremragende reklamer på deres egen latterlige, ulækre måde.

          Og hvad angår Citroën-reklamen, så havde jeg overhovedet ikke fanget det med udstyret. Om det har noget med at jeg ikke er interesseret nok i biler, eller jeg bare er almindelig fatsvag skal jeg ikke kunne sige. Men jeg ved at du stadig kan vække mig midt om natten om to år og sige “Lars Bom” og jeg vil svare dig “Strisser på Samsø, Bamse, Onfone”. Til sammenligning kan du næppe lave bakkelyde og få mig til at svare “Citroën”.

Holger Wilcks · 11/05/2011 kl. 18:56

Og jeg aner så ikke engang, hvad 8×8 er.

Men tilbage står, at god reklame virker bedre end dårlig reklame. Det er ikke bare intuitivt rigtigt, men undersøgt og fastslået igen og igen på bedste empiriske og videnskabelige maner.

Jeg sidder lidt med en fornemmelse af, at du tror, jeg bare er ude på at lave noget smagsdommeri: Er reklamen flot, cool, kreativ, anderledes, original og arty-farty nok for en snobbet københavnsk reklamemand som mig?

Men det her er min levevej og ikke en eller anden æstetisk og popkulturel fritidsinteresse. For mig handler fremragende reklame om at skabe fremragende resultater og intet andet. Nogle gange sker det ved netop at lave de cool og arty-farty ting. Andre gange ved at lave de grimme og larmende.

Derfor var Danske Banks gule kampagne i alt sin grimhed fx også fremragende i min optik. Og det er ikke en mening, jeg står alene med. Den er lige blevet dynget til med priser, og den har skabt resultater for banken. Den var et ideal. Onfone var ikke.

Five Days of Darkness, Day 2 | Eksperimentet · 12/10/2010 kl. 10:07

[…] ud på hinanden. (For konversationens skyld kunne man i den modsatte ende argumentere for, at Lars Boms OnFone-reklamer er den dopey, gamle Skt. Bernhards-hund, der er kommet til at drikke af sin egen tønde. Men det er […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Blog

Klumme til Bureaubiz.dk: Vær forandringseftertænksom

En klumme om, hvad fodbold kan lære os om den forandringsmani alt for mange annoncører er ramt af. Den hårdt vinklede overskrift står for Bureaubiz’ egen regning. For selvfølgelig siger jeg ikke nej til forandring, Læs mere…

Blog

Vær klar i spyttet

Del 5 ud af 10 om det gode reklamekøb For alt for mange annoncører er reklame noget, der bliver skabt ved at flikke en hurtig briefing sammen og lade bureauerne brygge over den nogle uger. Læs mere…

Blog

Klumme til Bureaubiz.dk: Send marketingchefen på skolebænken

Foranlediget af min serie om det gode reklamekøb, blev jeg kontaktet af bureaubiz.dk og spurgt, om jeg kunne levere en klumme eller to inden for samme emnefelt. Det blev til denne: Send marketingchefen på skolebænken Læs mere…