Internetbannere er den digitale markedsførings sovepude. Det bemærkelsesværdige ved dem er ikke den hastigt aftagende effektivitet, men at det stadig lykkedes for medie- og reklamebureauer at sælge dem.

Men en sjælden gang sker det, at nogen genopfinder banneret og minder os om, hvad digital markedsføring kan, når den er tænkt fremragende.

Et sådant eksempel er det hjemløse banner for Stockholms Stadsmission til støtte for, ja, hjemløse. Banneret ser du her:

Som alle gode idéer er også denne ganske enkel: Stockholms Stadsmission lokker store og små blogs og sites til at give deres hjemløse banner en plads. Banneret skifter så farve og tone, jo længere det er på sitet – og jo flere, der klikker på det. Banneret viser også, hvor længe man har inviteret det ind i varmen.

Klikker man på banneret, kommer man til Stockholms Stadsmission, hvor man kan donere penge, som går til at hjælpe hjemløse stockholmere.

Der er også en kampagneside, hvor man kan se hvilke sites, der har givet mest traffik.

Banneret er udviklet af reklamebureauet Garbergs i Stockholm.


Holger Wilcks

Jeg er marketingchef med 17 års erfaring i at skabe forretningsresultater gennem kommerciel kreativitet.

2 Kommentarer

Petersen · 22/03/2011 kl. 12:43

Godt tænkt… Fatter ikke hvad cursor-grafikken gør godt for?

Holger Wilcks · 22/03/2011 kl. 14:28

Mon ikke det er den hjælpende hånd?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Blog

Klumme til Bureaubiz.dk: Vær forandringseftertænksom

En klumme om, hvad fodbold kan lære os om den forandringsmani alt for mange annoncører er ramt af. Den hårdt vinklede overskrift står for Bureaubiz’ egen regning. For selvfølgelig siger jeg ikke nej til forandring, Læs mere…

Blog

Vær klar i spyttet

Del 5 ud af 10 om det gode reklamekøb For alt for mange annoncører er reklame noget, der bliver skabt ved at flikke en hurtig briefing sammen og lade bureauerne brygge over den nogle uger. Læs mere…

Blog

Klumme til Bureaubiz.dk: Send marketingchefen på skolebænken

Foranlediget af min serie om det gode reklamekøb, blev jeg kontaktet af bureaubiz.dk og spurgt, om jeg kunne levere en klumme eller to inden for samme emnefelt. Det blev til denne: Send marketingchefen på skolebænken Læs mere…