Vi kender det alle: Udlændinge lyder sjovt, når de taler dansk. Nogle lyder nuttede. Andre helt gakkelak. Reklamebranchen har snablen godt nede i den kilde til uendelig morskab.

 

Klicheer fremmer forståelsen

Det er nu engang i reklamens natur, at ingen andre end dens skabere rigtigt gider den. For alle andre er den en irritation, en distraktion eller måske i bedste fald et lillebitte underholdende eller tankevækkende indslag.

Så reklamen skal være klar og forståelig, hvis den skal gøre sig håb om at blive bemærket. Og en af vejene til at opnå det er nu engang at udnytte, at vi mennesker tænker i kasser, mønstre og ”os og dem”. For at kunne kapere en kaotisk verden, deler vi den op i mindre bidder, hvor alle individer har samme egenskaber: Der er børn, der er drankere, der er politikere og så videre.

At agere sådan er såre menneskeligt. Alle gør det – også dem fra Radikale Venstre.

Reklamen bruger de kasser til lynhurtigt at stable situationer op, vi kan forholde os til, fordi typerne og scenerne er så typiske. Nogle få – og især nogle få fremragende – reklamer snyder os endda ved pludselig at vende klicheerne på hovedet og gøre os selv og vores vante forestillinger til en aktiv part i kommunikationen.

Men det er de andre reklamer, der har ledt til det her blogindlæg. Dem der griber ned i kassen med klicheer for at kunne kommunikere klart og kløjes i det undervejs.

 

Stuur, stuur nummer!

Engang var der negre på pakkerne med kaffe og kasserne med flødeboller, og i annoncerne var de hjemmegående husmødre ved at gå i ekstase over deres nye støvsuger. Heldigvis har vi moderne mennesker jo udviklet os langt forbi det primitive punkt. Bortset fra altid forudsigelige CULT, der har gjort det til en dyd at prutte i retning af Markedsføringsloven, er der langt mellem de åbenlyst diskriminerende reklamer i dag. Det er simpelthen for gammeldags.

Til gengæld kan man altid gøre grin med de andre. Især dem fra fremmede lande. Her gælder dog en række regler. For det første er det ikke alle, man må gøre grin med. Indtil man mestrer kunsten, er det klogt at holde sig til svenskere, tyskere og japanere. For guds skyld ingen israelere eller arabere! Og hold dig til klicheen. Japanere hænger lige så meget sammen med briller og kamera, som italienske mænd gør med italienske mødre.

Lige nu griber tre virksomheder og deres reklamebureauer til klicheen med den sjovt talende udlænding. FONA har en russer, Scandlines en polak og Nykredit en inder. Øst er in, ser det ud til. Men er det fremragende?

 

Den rige russer

FONA – Prima electronics. Prima service

Det er en interessant reklame, fordi den illustrerer én måde at lave reklamer på: I stedet for på klassisk maner at lede efter en iboende sandhed i produktet og fortælle den sandhed underholdende og godt, kan man også bare nøjes med at opfinde et eller andet fuldstændig irrelevant univers af karakterer, som man kan underholde med i håbet om at plante lidt produktinformation undervejs. Tænk Polle fra Snave og alle de andre.

Så vidt jeg ved, plejer bureauet bag, Sunrise, ikke at benytte sig af den model. Men alle kan jo lære og lade sig inspirere, som de selv gør opmærksom på her:

 

FONA – Igor og mærkevarer

 

I jagten på inspiration faldt jeg umiddelbart over den her film for Direct TV, der kom FONA i forvejen med de rige russere og fladskærmsfjernsynene. Efter min mening har bureauet, Grey New York, brugt klicheen væsentligt bedre. Men døm selv:

 

Direct TV – Opulence, I has it

 

Den kriminelle polak

Scandlines har genoplivet mågerne Kaj og Bøje. Ikke underligt. For de har været rederiets eneste egentlige reklamesucces. Kaj er så fløjet fra reden, men vi har Bøje tilbage – og af en eller anden uforklarlig grund en måge fra Polen, Piotr:

 

Scandlines – Polakken Piotr

Er det fremragende at sælge færgebilletter gennem en polsk måge, der taler cirkusdansk, har dårlige tænder og sælger hælervarer? Næ, egentlig ikke. Det er noget vrøvl og endda af den uforståelige slags. Især al den stund reklamen er for overfarten fra Rødby til Puttgarden, der som bekendt ligger i Tyskland.

Vent, skulle Scandlines så ikke lave en reklame med en tysk måge? Bare rolig, der har de været:

 

Scandlines – Tyskeren

Tyskere er som bekendt militaristiske og elsker at ekcersere. Det minder mig om min historielærer i folkeskolen, Fru Andersen, der kunne bruge timer på at fortælle os, at det kun er et spørgsmål om tid, inden Tysken rejser sig igen, tager støvlerne på og tramper hen over Europa. Det ligger nemlig i deres blod.

Som eneste barn i klassen med tysk navn og tyske forældre, gjorde det mig selvfølgelig en anelse beklemt sådan at blive bekendt med, at jeg som en anden vampyr nærmest har skæbnebestemt drab strømmende gennem mine blodårer.

(Fru Andersen, hvis du skulle læse dette i dag: Må der være en permanent læk i din voksenble.)

Bureauet bag har i øvrigt også givet os indlæggets sidste reklamefilm.

 

Den eksotiske inder

Nykredit er en bank. Det er vanskeligt at forstå for alle os, der mener, at Nykredit er en kreditforening. Derfor har de nu længe kørt en lang række meget forskellige film, der skal få os til at koble Nykredit med ordet bank og nu også farven blå.

Jeg har tidligere skrevet nogle ord om Nykredit i et indlæg om NemID’s kollagefilm. Det kan du læse her.

Nu og her gælder det den nyeste film.

 

Nykredit – Nykredit er en banke

Reklamen deler vandene. Nogle elsker den, fordi Rasmus Botoft er verdens sjoveste mand. Andre hader den, fordi den kører med tårnhøj frekvens og irriterer i snart sagt enhver reklamepause.

Og min mening? Jeg kan ikke se nogen grund til at tage noget, der allerede er rigtig sjovt og rigtig kendt fra Rytteriet og gøre det mindre morsomt. Så er det fremragende? Næ. Det er det her til gengæld:

 

Rytteriet og den lille Gumbas

 

 


Holger Wilcks

Jeg er marketingchef med 17 års erfaring i at skabe forretningsresultater gennem kommerciel kreativitet.

6 Kommentarer

Rasmus · 29/03/2011 kl. 13:52

God set.. Vel skrevet! Jeg forstår stadig ikke at Botoft sælger ud af sin idé så tidligt i dens levetid. De må have været overtalende.

Hvis man er heldig kan man også se en grønlænder reklamere for Elgiganten el. lign…

Jacob Bogh · 31/03/2011 kl. 12:42

Som vi talte om i går er arabien ikke helt uberørt. Jeg er helt sikker på at ham her skal forestille noget tyrkisk eller lignende, omend meget vagt og uplacerbart, hvorfor det ikke er politisk ukorrekt.

Holger Wilcks · 31/03/2011 kl. 13:46

Du har ret! Den her lille perle, havde jeg næsten glemt. Og ja, han skal da selvfølgelig forestille at være fra det store udland.

Men jeg synes ikke, du kan sammenligne den med de andre. Den her films sjovhed er jo ikke båret af, at han er fremmed og taler sjovt. Tværtimod, den kunne fungere, selv om han var pæredansk.

Set i lyset af at alle andre i Kansas-serien er danskere, tror jeg egentlig bare, at ham her er røget med for variationens skyld.

I øvrigt er det skidesjove og fremragende film!

http://www.youtube.com/watch?v=YPsvBvCE7D8&feature=related

http://www.youtube.com/watch?v=BqKkLg-VELU&feature=related

http://www.youtube.com/watch?v=MYiBveth660&feature=related

(Og i øvrigt øvrigt: Du skal lige være opmærksom på, at Godwin’s lov siden 2006 også omfatter “politisk korrekt”)

Peden · 18/04/2011 kl. 16:01

Jeg gjorde mig nøjagtigt samme tanker, da FONA-reklamerne begyndte at rulle over skærmen. Men tak for Kansas-reklamerne. Havde ikke set dem alle. Selvom de også bygger på klichéer og en vis portion fordomme (denne gang omkring håndværkere), så gav de mig et tiltrængt grin og en del genkendelige nik, efter at Invita har efterladt os med et totalt skamfuldt opsat køkken og en særdeles sløset behandling. Invita har så til gengæld klichéen på en typisk blærerøv som reklamesøjle, men han passer efterhånden ganske godt på mit billede af det firma.

Frank · 22/06/2011 kl. 10:22

Nu må vi endelig ikke glemme de gamle reklamer fra Tuborg om plastikflaskerne – her er vores “venner” fra Sverige også med:

Frank · 22/06/2011 kl. 10:37

Og her er så den rigtige reklame med svenskeren:

http://www.youtube.com/watch?v=QkBIW7Q54Nw&feature=related

Og her er en om udlandsdanskere og dåseøl…:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Blog

Klumme til Bureaubiz.dk: Vær forandringseftertænksom

En klumme om, hvad fodbold kan lære os om den forandringsmani alt for mange annoncører er ramt af. Den hårdt vinklede overskrift står for Bureaubiz’ egen regning. For selvfølgelig siger jeg ikke nej til forandring, Læs mere…

Blog

Vær klar i spyttet

Del 5 ud af 10 om det gode reklamekøb For alt for mange annoncører er reklame noget, der bliver skabt ved at flikke en hurtig briefing sammen og lade bureauerne brygge over den nogle uger. Læs mere…

Blog

Klumme til Bureaubiz.dk: Send marketingchefen på skolebænken

Foranlediget af min serie om det gode reklamekøb, blev jeg kontaktet af bureaubiz.dk og spurgt, om jeg kunne levere en klumme eller to inden for samme emnefelt. Det blev til denne: Send marketingchefen på skolebænken Læs mere…