For et år siden sad jeg på en havnekaj på Christianshavn og fortalte min ven Jacob om et projekt, jeg havde haft i tankerne nogle måneder. Jeg ville lave et elektronisk forlag. 12 måneder senere er det nu endelig kommet ud af starthullerne og har klaret de første 2 hurdler.

Nu venter der mindst 2 mere. Og så måske det store spring over grænsen og ud til hele verdenen.

Idéen er stadig den samme, som den var i solen sidste sommer. Jeg vil lave et forlag, der udgiver komprimeret viden i elektronisk form. Forlaget udgiver kun faglitteratur og udelukkende som e-bøger på under 50 sider. Det skal være første sted, folk går hen, når de har brug for den nødvendigste viden om et emne.

Derfor skal bøgerne også være billige. Meget billige.

 

Fra vision til webshop

Jeg har lavet masser af digitalt arbejde i min tid som reklamemand. Men Snappy Dog var mit første forsøg på at lave en webshop med udgangspunkt i min egen slunkne pengepung og mine løse idéer. Jeg vidste, at jeg havde fire milepæle foran mig:

  1. Webshoppen skal designes og planlægges
  2. Webshoppen skal kodes
  3. Forfatterne skal findes
  4. Og endelig skal bøgerne markedsføres

 

Min dygtige ekskollega Kasper Sierslev var behjælpelig med at tegne de streger og finde det udtryk, der skal få Snappy Dog til at stå frem blandt konkurrenterne. Jeg skylder stadig en returtjeneste!

Selve shoppen blev sat op i CMS-systemet Drupal af et eksternt bureau. Så nu er de to første milepæle overstået, og jeg står over for den opgave, jeg har været allermest spændt på: Kan et forfatterhonorar på 25 procent tiltrække tilstrækkelig mange dygtige forfattere til, at jeg har noget at sælge?

Jeg tror det. Men jeg ved det ikke. Og det er, hvad der gør projektet spændende for mig.

Og shoppen? Den er her: Snappy Dog

Tagged with:
 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Set your Twitter account name in your settings to use the TwitterBar Section.