Verdens bedste reklamefilm

Nogle reklamer trækker dybe spor gennem vores popkultur. De forandrer markeder og giver os nye referencer. Her er ni eksempler på reklamefilm, der stadig er værd at tale om.

En begravelse bliver klassiker

DDB’s film fra 60’erne er den fremragende reklamefilms moder. Den viste for første gang, hvad tv-reklamen kan udrette, når den er godt tænkt. I dag virker filmen selvfølgelig gammeldags, men i den amerikanske reklamebranche bliver den stadig fremhævet som sidste århundredes bedste film.

VW Beetle ”Funeral”
Bureau: DDB



Det er øjet, der ser

Mange britiske reklamefolk nævner den her film fra 1986 for avisen Guardian som det absolut bedste, der blev produceret før årtusindskiftet. Den er simpel, og den rummer en kerne af sandhed, som er relevant for enhver avis.

The Guardian “Points Of View”
Agency: The Boase Massimi Pollitt Partnership



En litani jeg kan li’

Skal jeg selv fremhæve en film for en britisk avis, bliver det den her for Independent. Den er fra 1999 og sniger sig lige med i opløbet om bedste film fra før 2000.

The Independent ”Litany”
Bureau: Lowe Howard-Spink



Æblet før syndefaldet

Aldrig er der blevet talt så meget om en film, der er blevet vist så lidt som Apples ”1984” George Orwell-film. Den blev kun vist én (1) gang, nemlig den 22. januar 1984 under tredje quarter af den amerikanske Superbowl-finale. Men nyheden gik verden rundt. Selv de danske nyheder afsatte tid til et indslag om noget så tilsyneladende trivielt som en reklame:

Apple ”1984”
Bureau: Chiat/Day

Filmen har mere end nogen anden Apple-reklame gjort brandet til, hvad det er – eller var. Dens kulturelle spor kan ikke fornægtes. Derfor får Apple selvfølgelig konstant 1984-filmen revet i næsen, nu hvor de selv står for censur, overvågning og Orwellsk newspeak.





Verdens bedste æble?

Der skal et spektakulært mål af enten naivitet eller arrogance til for at sammenligne en computerfabrikants betydning med menneskehedens største skikkelser som Einstein og Ghandi. Det havde Apple i 1997, hvor de med denne film og hele ”Think Different”-kampagnen for alvor positionerede sig selv som de fri, cool og antiautoritære.

Apple ”Crazy ones”
Bureau: TBWA/Chiat/Day



!kat sseniuG nE

Den her Guiness-film fra 2005 har jeg taget med, fordi den samler tre ting nærmeste perfekt: En indsigt (man venter på en Guiness, men det er ventetiden værd), en simpel idé og en fremragende udførelse. Resultatet er her:

Guiness ”Noitulove”
Bureau: AMV BBDO



Når tingene bare virker …

Succes har mange fædre og mange børn. Få film er blevet beskyldt så meget for at plagiere som Hondas ”Cog”-film fra 2003. Og få film er paradoksalt nok blevet efterlignet så meget … den måske største kompliment en reklamefilm vel egentlig kan få.

Honda ”Cog”
Bureau: Wieden+Kennedy



Det gode had

Den her Hondafilm fra 2004 er en sjælden gæst på lister over verdens bedste reklamefilm. Men jeg har taget den med, fordi den så ualmindeligt afvæbnende zigger, når alle andre zagger.

Honda ”Hate something, change something …)
Bureau: Wieden+Kennedy



Se! Bolde!

250.000 bolde gik der til for at skabe Sony Bravia “Balls”-filmen fra 2005. De hoppende bolde ned ad San Franciscos gader kombineret med José Gonzales’ soundtrack skaber en symfoni for farver – og dermed for Sony Bravias billedkvalitet.

Sony BRAVIA “Balls”
Bureau: Fallon

Sammen med Hondas ”Cog”-film er det en af de mest plagierede reklamefilm fra nyere tid. Nogle gør det åbenlyst som en hyldest, fx engelske Tango:

Andre gør det bare …





Og det danske islæt …

Skal jeg fremhæve en dansk (serie) af reklamefilm, må det blive et Interflora-eksempel. Igen: Den ultimative kompliment til en film er at blive efterlignet og det må man sige, at Interflora er blevet. Æstetikken, den afdæmpede tone og den underspillede pointe har i den grad sat sine aftryk i dansk reklame.

Interflora
Bureau: Robert/Boisen & Like-minded