Nick Caves kærlighedsbrev og den bløde direct mail

Love letter, love letter
Go get her, go get her

 

Love Letter fra 2001 albummet No More Shall We Part er en bedragerisk simpel fortælling om kærlighedsbrevet og de mirakler, som det kan udrette. Er der noget vi som markedsførere kan lære af kærlighedsbrevet? Kan vi mon endda sende et til vores kunder?

Ja, selvfølgelig. Easyjet gør det. I november sendte de min kæreste den her email.

 

Easyjet DM

 

I modsætning til alle de mange andre nyhedsbreve, som hun får, blev det her læst, delt og diskuteret. For som alle gode kærlighedsbreve handler det ikke om afsenderen, men om modtageren. Det er ikke Easyjets tilbud, der er i centrum, men hendes oplevelser og hendes historie. Selvfølgelig med løftet om at der er meget mere i vente, når hun fortsætter relationen. ”Inspirer mig”, står der. Ikke ”se tilbud” eller ”køb nu”.

Send et kærlighedsbrev til din kunder

Så hvad kan du gøre allerede i denne uge for at gå fra tilbudsmail til kærlighedsbrev? Her er 5 simple råd:

 

  1. Lad jeres fælles historie sammen være temaet for mailen.
  2. Brug kundedata til at beskrive historien. Tal med it. I har garanteret meget mere kundedata liggende, end du lige går og tror.
  3. Lad oplevelsen eller forbruget være fortællingen – ikke købet.
  4. Inspirer med udgangspunkt i kundens tidligere oplevelser.
  5. Er der modstand i organisationen? Så kald det et pilotprojekt og test, test, test.

 

God mandag!

 

Hvad er 3xM?

Mandag, Musik og Markedsføring er et lille indspil til mandag morgen, der præsenterer dig for god musik og en markedsføringlektie, vi kan drage af den. Så sæt hovedtelefonerne på og lad dig inspirere – og kan du lide, hvad du læser eller hører, så læg en kommentar!