Kom så ud med dig!

Der er ved at være langt mellem den fremragende outdoor-reklame her i landet. Engang gik håndværkere catwalk i Kansastøj på byens stilladser, og Københavns tårne var colaflasker, der stræbte mod himlen. Hvad er der blevet af det?


Outdoor serveret med social medister og app-sovs

Måske er der langt mellem snapsene, fordi alt for mange først tænker på digital interaktion, inden de tænker på den gode idé. Nu skal der partout være en QR-kode på enhver outdoorreklame, fordi QR er det nye FB. Jeg ved ikke, hvem man forestiller sig, der går rundt og scanner ligegyldige koder, der henviser til lige så ligegyldige websites. Men det er ikke nogen, jeg kender.

Måske er det, fordi der rent faktisk er lavet rigtig fremragende reklame, der kombinerer outdoor med det digitale. Tag nu fx Farfar og Nokia World’s Biggest Signpost, som jeg tidligere har skrevet om. Alle vil så gerne lave den nye, men det kræver altså, at der er tænkt på idé før teknik. Som nu fx den her lille sag fra en producent af hundemad, der af uransagelige årsager putter granatæbler i sit dyrefoder:

 

GranataPet Snack Check

Ja, det kunne også have været klaret med en lidt simpel sms eller (i kor): EN QR-KODE! Men altså: Skal det være outdoor og social media hype, er det nu ganske fint.

 

The Mad Economist

Heldigvis er der jo også bare de klassiske, enkle og gode idéer. Så gør det ikke noget, hvis nogen har tænkt dem først, bare man selv bruger dem intelligent. Se fx hvad Mad Magazine gjorde ved den klassiske The Economist outdoor:

 

The Economist

The Economist

 

Mad Magazine

Mad Magazine

Ja, jeg griner stadig.

 

Granatæbler i Ørstedparken

Heldigvis er det ikke alle granatæbler, der havner i tysk hundefoder. Nogle er landet i Danmark, hvor de i form af enmandshæren Awesome Pomegranate laver noget rigtig fremragende reklame. Tag nu fx den her idé fra sommeren sidste år:

 

Auditiva undertekstet park

 

Så godt kan det gøres. Så se at komme i gang!