Det hjemløse banner

Internetbannere er den digitale markedsførings sovepude. Det bemærkelsesværdige ved dem er ikke den hastigt aftagende effektivitet, men at det stadig lykkedes for medie- og reklamebureauer at sælge dem.

Men en sjælden gang sker det, at nogen genopfinder banneret og minder os om, hvad digital markedsføring kan, når den er tænkt fremragende.

Et sådant eksempel er det hjemløse banner for Stockholms Stadsmission til støtte for, ja, hjemløse. Banneret ser du her:

Som alle gode idéer er også denne ganske enkel: Stockholms Stadsmission lokker store og små blogs og sites til at give deres hjemløse banner en plads. Banneret skifter så farve og tone, jo længere det er på sitet – og jo flere, der klikker på det. Banneret viser også, hvor længe man har inviteret det ind i varmen.

Klikker man på banneret, kommer man til Stockholms Stadsmission, hvor man kan donere penge, som går til at hjælpe hjemløse stockholmere.

Der er også en kampagneside, hvor man kan se hvilke sites, der har givet mest traffik.

Banneret er udviklet af reklamebureauet Garbergs i Stockholm.

Hvornår bliver dansk viral vænnet fra?

På mailinglisten til den fremragende reklameblog Adland.tv blev der forleden skudt med skarpt efter dansk viral. Umoden, sexistisk og alt for klikfikseret lød noget af kritikken.

Anledningen var Dansk Sygeplejerskeråds virale rekrutteringsfilm. Du har sikkert hørt om den. Det var den, de først beskrev som en stor, viral succes og senere skyndte sig at trække tilbage, da succesen blev til storm. Har du ikke set den, er den her:

I første omgang forsvarede jeg den faktisk. Ikke fordi det er en fantastisk film. Men fordi jeg ikke mente, den var så skingrende chauvinistisk, som den blev anklaget for at være. Faktisk var de gode sygeplejerskers ærinde jo trods alt at sige, at sådan her er virkeligheden ikke.

Men så kom der et nyt angreb på banen: Nogle udenlandske kolleger mente, at danske viralkampagner generelt er på et nærmest barnligt lavt niveau. I jagten efter høje seertal vælger alt for mange den nemme løsning og spiller sexkortet. Og jo, eksempler er der jo mange af:

Masha Vang

Speedbandits

Karen26

De tre eksempler kan så krydres med nogle småbøvser fra provinsen, hvor det lokale bureau også lige skal rode med noget internet og noget viral og (typisk i en kampagne rettet mod unge mennesker) også uvægerligt kører de tunge tasker i stilling. Ja, Esbjerg, det er dig, jeg kigger på.

Hvorfor er det sådan? Er det fordi danske viralskabere i ramme alvor mener, at det er den måde virale kampagner skal skrues sammen på? Er det fordi man i jagten på seertal glemmer, at der også skal være en mening med tingene? At det ikke er nok bare at skabe opsigt? Eller er det ren og skær dovenskab? Kigger man på tingene klokken 17 og siger til kollegaen: ”Nå, det ser sgu’ viralt nok ud, lad os tage hjem. Ses i morgen!”

Jeg ved det ærlig talt ikke. Men heldigvis er der også lyspunkter, som jeg da gerne peger ud for mine udenlandske kolleger. Der er gode gamle Quicksilver fx:

Der er Carlsbergs egern:

Egernet skylder jo i øvrigt ikke så lidt til en af verdens allermest populære viralfilm, der faktisk er skabt af danske Framfab:

Og så er der den her helt fantastiske film lavet af danske Kadaver for Arriva:

Var det ikke mod menneskets og naturens love, er det jo sådan en film, man helt får lyst til gifte sig og flytte ud på landet med for at starte en storfamilie. Nu må det bare være nok at konstatere, at der skam er håb for dansk viral. Som med så meget andet reklame, er der måske langt mellem guldet, men det er derude … mellem de top- og hovedløse løsninger.