Det gode reklamekøb – del 2 ud af 10
Der er en kløft imellem, hvad marketingchefen indkøber af reklame og den viden, der skal til for at stille opgaven og sikre udbyttet. Marketingchefens fornemmelse for reklame og formuleringen af en kreativ vision kan slå bro over denne videnskløft.
Man kan opstille håbløst mange gode råd om, hvordan man bliver en bedre reklamekøber. Jeg har valgt at begrænse mig til disse ni punkter, som jeg introducerede i sidste uge:
- Formuler en kreativ vision
- Vær den dummeste i lokalet
- Skab tillid
- Vær klar
- Tag styringen
- Glem din holdning
- Få alle med
- Lær hver gang
- Hold fast
Her i artiklen, tager jeg fat i det allerførste og måske vigtigste punkt. Et, som jeg forventer, en del vil være uenige med mig i. Nemlig at det er marketingchefens vigtigste opgave at formulere en kreativ vision for brandet. En vision, der skal bygges på et fundament af struktureret opsamlet viden og erfaring.
Marketingchefens fornemmelse for reklame
Mød Marie. Marie er marketingchef. Og lige nu kigger hele bureauets team forventningsfuldt på hende og afventer dommen over det koncept, hun lige har fået præsenteret. Marie åbner munden …
Intet i hendes 5 års cand.merc.-uddannelse med PEST, Porter, SWOT og de 4P’er har forberedt hende på dette. Og havde hun fulgt den typiske karrierevej i den typiske marketingafdeling ville hun stort set aldrig have oplevet at skulle forholde sig til, hvad god reklame er, og hvordan den virker. Hvad hun havde af viden og erfaring ville være samlet op hen ad vejen på en tilfældig facon.
Nu er Marie ikke som så mange andre. Så hun har lige fra starten af sin karriere bevidst opsøgt god reklame og læring om, hvad der gør den effektiv. Hun har tryglet og tigget sig til at deltage i de store udenlandske awards, workshops og seminarer, og hun har været med de få steder i den danske debat, hvor den gode reklame er til diskussion. Hun skal nok klare sig.
Desværre er de færreste som Marie. Det er ikke den gode reklame, der står øverst på marketingchefens dagsorden. Som beskrevet kort i forrige artikel spiller den generelle, brandorienterede og strategiske tilgang andenviolin til fordel for at halse efter de nyeste buzzwords – i skrivende stund vel stadig omnichannel. Man har gjort værktøjet til strategien og ignoreret det måske vigtigste i faget overhovedet: At være en god indkøber. Der er ganske enkelt en videnskløft mellem, hvad marketingchefer skal indkøbe hos reklame- og mediebureauerne, og hvad det kræver at stille opgaven og sikre et højt udbytte.
Nu er det de færreste, der er kravlet til tops på marketingpyramiden uden at være proaktive og selvstændige individer. Så mange vil mere eller mindre bevidst forsøge at slå en bro over den afgrund ved selv at opstille en række regelsæt for den gode reklame uden at disse nødvendigvis bygger på andet og mere end en helt subjektiv holdning. Det kan føre til et dysfunktionelt arbejdsklima, hvor bureauerne i højere grad bliver vurderet på deres evne til at begå sig i et minefelt af kunstige regler fremfor den reelle kvalitet og effekt af deres arbejde.
Et eksempel. Ofte kan det handle om at gøre et stort nummer ud af konnotationer og negativ kontra positiv betydning. Jeg glemmer fx aldrig marketingchefen for en supermarkedskæde, som ville have bureauet til at lave reklame for butikkernes bemandede ostehandel, men de måtte ikke bruge ordet ”ost”, fordi det i hans verden var negativt ladet. Gu’ er det da sjovt, men i en anden marketingafdeling et andet sted, blev selvsamme positiv/negativ-tankegang taget så meget til yderligheder, så bureauets tilgang til nye opgaver ikke først og fremmest var at skabe effekt, men at undgå at få arbejde afvist, fordi der havde sneget sig elementer ind, som kunne tolkes negativt.
Myten om, at reklame, der tager udgangspunkt i noget negativt, nødvendigvis er dårlig og ineffektiv reklame, er blevet gennemhullet gang på gang. Det klassiske og måske mest elegante eksempel er Honda-kampagnen, der startede med had:
Hvorfor er det så vigtigt, at marketingchefen har en fornemmelse for reklame? Hun skal jo ikke skabe ideerne. Den opgave ligger hos bureauerne.
En forklaring er nærliggende: Den ene forklaring er nærliggende. Marketingchefen skal selvfølgelig have et ordentligt grundlag at vurdere reklamekoncepter på. Den anden er mindre åbenlys og er min egentlige pointe: Marketingchefen skal formulere og kommunikere en kreativ vision.
Den tager vi lige igen: Marketingchefen skal kunne skabe og dele en kreativ vision, der kan danne grobund for det gode samarbejde og dermed også i sidste ende den gode reklame, der skaber bedre resultater på mere effektiv maner, end den ligegyldige gør.
Formuler en kreativ vision
Jeg siger selvfølgelig ikke, at marketingchefen skal skabe det kreative koncept. Det er en opgave for specialisterne på reklamebureauet. Når jeg skriver kreativ vision mener jeg 1) målet: hvad skal brandet udfylde af rolle i kundens liv? Og 2) hvordan kommer man derhen? Målet er visionen; den kreative vej er midlet. Sammen udgør de den kreative vision.
Overvej hvad det er for kreative virkemidler, der skal til for at nå målet. Hvordan skal brandet appellere til kunden? Svaret kan ligge i virksomhedens værdier, tone of voice og dets ”why?”, hvis man har kunnet formulere det.
Som minimum bør man som marketingchef have en klar holdning til, om reklamens appel eller budskab skal være rationelt, følelsesmæssigt eller måske en blanding af begge. Svaret er ikke entydigt. Det skal findes i den specifikke situation og opgave for kommunikationen. Men det er værd at tage med, at det bedste svar kan være det, som de fleste instinktivt fravælger. Overvej i stedet disse tre pointer:
Som med alt, der involverer mennesker, er heller ikke reklame en eksakt videnskab. Det bedste, man kan gøre som ansvarlig reklameindkøber, er at stable odds i ens eget favør og håbe, at fremtiden, hvor kommunikationen møder markedet, falder sådan ud, som man har satset på. De tre punkter for oven betyder, at man som marketingchef bør være bevidst om, at virksomhedens reklame har en højere sandsynlighed for at være effektiv, hvis den er kreativ og har et emotionelt budskab. Men det er ingen garanti.
Den anden del af den kreative vision handler om målet med kommunikation. Det skal ikke forstås som det kommercielle slutmål, der altid vil være at flytte varer eller holdninger, men som den helt konkrete værdi brandet skal have i kundens liv og hverdag. Værdien finder man sjældent i selve produktet. Forbrugeren er i langt de fleste tilfælde komplet ligeglad med, om hun køber den ene vare eller den anden. Langt de fleste er alligevel substitutter. Uanset hvor trofast mange marketing- og produktansvarlige klynger sig til det gamle USP, så er fakta i vores verden af overflod, at de færreste produkter har unikke fordele. Nok kan der være forskelle. Men det betyder ikke, at de bliver opfattet som hverken unikke eller værdifulde i kundens øjne.
Kig i stedet på hele kunderejsen og oplevelsen undervejs. Hvad er der af nedslag i kundens liv, hvor brandet eller produktet gør en positiv og mærkbar forskel? Led efter en indsigt, der bygger på ESP’er. Eller kig nøje på samtalen i markedet og undersøg, om den ikke kan drejes et helt andet sted hen. Gør som Volvo. Da alle andre talte om økonomi og køreegenskaber, startede de en samtale om sikkerhed. Pludselig handlede bilkøbet ikke længere om kubik, men om beskyttelse af familien. Andre bilfabrikanter har kopieret den fysiske sikkerhed, men det emotionelle rum er stadig ejet af Volvo. For life.
Den kreative vision skal udgøre selve fundamentet for marketingchefens briefing til reklamebureauet. Hvordan man i praksis formulerer den må være op til marketingchefens indsigt i egne evner og ønske til input fra interessenterne. Men om det bliver gjort alene, på organisationsniveau eller i tæt samarbejde med bureaupartnerne, er det også marketingchefens opgave at få den kreative vision udbredt, forstået og accepteret i organisationen. Brug tid på både at formulere den og debattere den. For er den kreative vision på plads, bliver det ulige meget nemmere at skabe et kreativt koncept, som både leverer varen, passer til strategien og kan accepteres af alle interessenter i organisationen.
Derfor er formuleringen af en kreativ vision i min optik marketingchefens vigtigste opgave. En stærk vision vil ikke bare fungere som internt fyrtårn og dermed lette indkøbsprocessen og accepten i organisationen. Den vil udgøre det vigtigste eksterne styringsredskab i forhold til bureaupartnere og forhåbentlig også fungere som motiverende kraft for de kreative kræfter, der skal udføre det reelle arbejde.
En kreativ vision sikrer den strategiske sammenhængen mellem forretningen og markedsføringen, og er dermed også med til at løfte hele marketingfunktionen op på et et strategisk plan. Den skaber ikke blot kortsigtede gevinster. Ved at sikre sig at kommunikationen danner betydning eller mening i et vigtigt og relevant punkt i kundens liv, skaber den kreative vision en solid og langsigtet konkurrencemæssig fordel, som konkurrenterne ikke blot kan kopiere.
Så for at opsummere: Marketingchefen er reklameindkøber. Derfor bør marketingchefen også have konkret viden om, hvordan man vurderer kvaliteten af en reklame. Den viden skal danne grundlag for marketingchefens kreative vision. Den kreative vision skal som minimum formulere, hvor i kundens hverdag brandet/produktet skal skabe værdi, og hvad det er for virkemidler, som kommunikationen skal benytte sig af. En stærk kreativ vision fungerer som internt og eksternt fyrtårn og sikrer strategisk stærke og unikke markedspositioner.
