Hvad var det nu lige, der var galt med YouTube?

YouTube Gate

Velkommen tilbage! Kan du huske, hvad vi talte om inden ferien? Hvad der var lige så hot som en sommerdag i Sevilla, og ved du, hvad der er sket, mens du sippede Aperol i syden? Jeg taler naturligvis om YouTube Gate.

Hvis du ikke lige kan huske, hvad dét gik ud på, fordi hovedet stadig syder solsvedent, eller du endnu kæmper med at huske, ”vorrei prenotare un tavolo per quattro per le venti”, er du tilgivet. Her får du en kort recap:

Hvad er YouTube Gate?

Den 27. juni ramte hedebølgen Spanien, men forsiden af Wall Street Journal var endnu hottere. Krzysztof Franaszek fra Adalytics, med en PhD. i matematisk biologi og en mærkværdig interesse for adtech, havde sat sig for at undersøge YouTubes forretning, og hvad han fandt burde tænde en ild i enhver annoncør.

Som du ved, tjener YouTube sine penge ved at vise reklamer på platformen før, under og efter videoer. Men Adalytics undersøgelse viste, at over halvdelen af videoerne slet ikke bliver afspillet på YouTube, de ryger i stedet til ”Google Video Partner”-sites.

Google påstår, at det er helt samme oplevelse, som på YouTube. Reklamerne er med lyd, de er fuldt synlige, og de kan springes over.

Men, som Adalytic konkluderede i slutningen af den 202 sider lange undersøgelse, gælder det ikke for 8 ud af 10 YouTube-videoer, der bliver vist på andre sites. Her er lyden slået fra, videoerne bliver automatisk afspillet bag andre bannere eller i kanten af skærmen, og de kan ikke springes over. Med andre ord får annoncører ikke, hvad de betaler for.

I kroner og ører er effekten enorm. Ifølge Adalytics får annoncører i visse tilfælde kun 5 % af den eksponeringsværdi, de tror, de har købt, mens de fleste oplever, at over halvdelen af deres YouTube-budget går til placeringer af markant dårligere kvalitet, end hvad de er blevet lovet.

Hvis det er sandt, er det en bombe under digital video, der ikke er set siden de tilsvarende afsløringer af Facebooks snyd med audiencestørrelser helt tilbage i gode gamle 2021. Oven på dén afsløring voksede Facebooks annonceomsætning på det danske marked i øvrigt med 27 procent.

Selv herhjemme ramte bomben, da Markedsføring kort skrev om, at også danske annoncører tilsyneladende er blevet snydt for temmelig mange penge de seneste 3 år. Nu husker du det, ikk’?

The Empire Strikes Back

Da den varme kartoffel ramte på Wall Street Journal reagerede Google hurtigt og fyrede tilbage samme dag med et svar: Beskyldningerne havde intet på sig. Google var ren.

Men måske var de lidt for hurtigt ude. For MIT-uddannede Ad-fraud ekspert Augustine Fou rev svaret fra hinanden i en grundig replik 3 dage senere. Google gemte sig bag halve sandheder, business speak og utroværdig selvrapportering.

Så kom varmen!

Efter det har aktørerne enten overgivet sig til spritz, swimming pool og sommervarme eller de smeder nye våben. For bortset fra en forknyt indrømmelse fra Media Rating Council (MRC) af, at der kunne være noget om snakken og en rettelse fra Google, hvor de uddyber deres tidligere svar med ikkeunderbyggede anklager og data, der ikke umiddelbart kan valideres, har der været stille som Vesterbro i København, når jyderne er går på ferie.

Hvad så nu?

LEGO, Saxo Bank og VisitDenmark bliver af Adalytics nævnt som bare nogle af de virksomheder, der højst sandsynligt ikke har fået, hvad de har betalt for. Vil de kræve penge tilbage fra Google, sådan som Adalytics foreslår? Nej, selvfølgelig ikke.

Vil det få danske virksomheder til at bruge færre penge på YouTube-reklamer? Nej, heller ikke. Ærlig talt forstår de færreste annoncører, hvad YouTube Gate går ud på, og endnu færre gider interessere sig for det endsige drage konsekvenserne. Så næste år – som i alle andre tidligere – vil Googles andel af annonceomsætningen stige.

Det eneste, der måske kan ændre på de forudsigelser, er ildsjæle som Krzysztof Franaszek og Augustine Fou eller whistleblowere som Tim Hwang. Det kan jo være, at de smider nye bomber, og krigen blusser op igen lige om lidt. Personligt har jeg allerede sat popcorn over.