Evan Funke er en af mine nyeste helte. Måske har du hørt om ham. I så fald får du et anerkendende nik fra mig. Vi deler en interesse – nemlig mavens.
For Evan Funke er anerkendt for at være en af verdens bedste til at lave pasta i hånden. Netflix har endda dedikeret et helt afsnit af serien Chef’s Table bare til ham.
Sådan har det ikke altid været. Langt op i voksenalderen vidste Evan Funke ikke, hvad han egentlig ville med sit liv. Som mange andre vandrede han gennem de døre i livet og karrieren som mere eller mindre tilfældigt stod åbne. Han havde intet mål med dit liv og ingen mening.
Det ændrede sig brat, da han opdagede håndlavet pasta og blev forelsket i maden, kulturen og værdierne i at perfektionere det tilsyneladende enkle. Derefter tøvede han ikke. Uden at kunne et ord italiensk, rykkede han teltpælene op og flyttede fra Los Angeles til Bologna for at gå i pastaskole. I 10 år lærte han sit fag i Italien med korte afstikkere tilbage til USA, når der skulle tjenes penge. 6 dage om ugen, 10 timer hver dag rullede han sfoglia – de papirtynde pastaark, der er grundlaget for enhver pasta.
Den 14. februar 2008 lykkedes det endelig for Evan Funke at rulle den perfekte, runde, nærmest gennemsigtige sfoglia. Siden har han jagtet samme perfektion dag efter dag i sin flagskibsrestaurant Funke i Beverly Hills, LA.
Nu tror du måske, at der kommer en pointe om, at det tager 10.000 timer at mestre et håndværk eller et fag. Glem det, det er en gennemhullet myte og slet ikke, hvad historien om Evan Funke handler om. Det interessante er ikke, at man bliver god, når man øver sig (doh!), men at jagten på at blive bedre er en motivation i sig selv.
Det er faktisk almenmenneskeligt. Uanset om man står bag disken i en butik eller sidder for bordenden i en C20-virksomheds direktionslokale, er det de færreste, der slår øjnene op om morgenen og tænker, “i dag vil jeg være virkelig dårlig til mit arbejde”.
Tværtimod er de fleste af os ærekære, når det handler om vores arbejde. Ingen skal komme og fortælle os, at vi ikke gør det godt. Men de, der er gladest og mest motiverede i deres arbejde, er dem, der går skridtet længere og finder en drivkraft i at blive bedre dag for dag. For det at mestre sit fag er sammen med autonomi og mening med arbejdet en af de tre primære indre motivationsfaktorer, som Daniel Pink skrev i sin klassiker inden for motivationslitteratur, Drive.
Essensen af det at mestre
På overfladen handler det at mestre sin metier om at opnå et højt niveau af kompetence inden for et specifikt område eller en færdighed, om det så er at rulle sfoglia eller lede store it-projekter. Men hvem er det egentlig, der afgør, hvad der er et højt niveau, og hvornår lægger vi imposter-syndromet til side og får en klippefast indre tro på, at vi behersker vores faglige felt?
Her bliver det interessant, for så bliver mestring tæt forbundet ikke bare med ihærdighed og en fejlslagen idé om, at bare man kan tælle til 10.000 skal det hele nok gå. For nu kommer motivation og selvregulering også ind i billedet, og det vidste psykologen Albert Bandura rigtig meget om, fordi han lærte på den hårde måde.
Bandura blev født i Canada i en lillebitte landsby langt ude på landet. Som yngste barn i en stor søskendeflok måtte han overvinde både landsbymentaliteten og de dårlige uddannelsesmuligheder for at bryde ud af det liv, han var født ind i. Det gav ham en stærk interesse for, hvad der motiverer mennesker.
Som uddannet psykolog kastede han sig derfor over, hvad han kaldte selveffektivitet. Det er Banduras eget begreb for hvordan vores tro på egne evner påvirker, hvordan vi tilgår opgaver, udfordringer og målopfyldelse. Selveffektivitet er en afgørende faktor for motivation og handling — uden tro på egne evner vil vi måske slet ikke forsøge at mestre en færdighed eller tage en udfordring op. Ifølge Bandura er selveffektivitet specifik for den enkelte opgave. Du kender det sikkert fra dig selv; du kan føle dig meget kompetent på ét område, men usikker på et andet.
Selveffektivitet påvirker vores motivation, modstandskraft over for modgang og vilje til at forfølge vanskelige mål — det vil sige alt det, der er kritiske elementer, når vi vil mestre et område. Personer med stærk selveffektivitet engagerer sig mere i deres læring, søger feedback og er vedholdende, selv når de møder nederlag. Det er vejen frem, hvis man vil mestre et område.
Så hvor kommer selveffektivitet fra? Ifølge Albert Bandura fra fire primære kilder:
- Oplevelsen af at mestre (erfaringsbaseret mestring) Den mest kraftfulde kilde til selveffektivitet er personlige succesoplevelser. Når vi mestrer en færdighed eller når et mål, styrker det troen på egne evner. Omvendt kan gentagne nederlag, især i starten, svække selveffektiviteten. Succes avler yderligere succes, mens modgang avler modgang.
- Vikarierende erfaringer (modellering) Når vi ser andre overkomme en opgave, kan det øge vores selveffektivitet. Især hvis vi kan identificere os med den person, der løser opgaven. At se andre lykkes antyder, at mestring også er mulig for os. Rollemodeller kan derfor vise vejen til succes. Når vi ser dem overvinde forhindringer, kan det motivere os til at forsøge det samme.
- Verbal overtalelse Opmuntring fra andre, såsom mentorer, coaches eller kolleger, kan påvirke selveffektiviteten. Positiv feedback og verbal støtte øger troen på egne evner, især når det kommer fra troværdige kilder. Dygtige mentorer eller coaches kan derfor også skubbe individer til at række ud over, hvad de selv tror, at de kan. Det styrker deres selveffektivitet og accelererer udviklingen hen imod mestring.
- Fysiologiske og følelsesmæssige tilstande Stress, angst eller fysisk træthed påvirker selveffektiviteten negativt, mens begejstring og energi øger den. De fleste af os tolker vores fysiske og følelsesmæssige reaktioner som signaler om vores evner eller mangel på samme. Vi ser det tydeligt i sport, hvor atleter, der håndterer stress godt, bedre er i stand til at fungere på et højt niveau uden at blive afsporet af nerver eller træthed.
Hvad mestrer du?
Pointen er, at mestring ikke blot handler om at udvikle kompetence inden for en færdighed, mestring skal også bygge selveffektivitet og opbygge selvtillid og motivation gennem kontinuerlig og håndgribelig forbedring og en følelse af dyb tilfredshed med egne resultater. Har du det?
Prøv dig selv af med en praktisk øvelse. Den hjælper dig med at evaluere, hvad du mestrer lige nu og giver dig et redskab til at planlægge dine næste skridt i din karriere og din læring. Ved at reflektere over dine tidligere erfaringer og sætte fremtidige mål kan du kortlægge din vej mod større succes og personlig opfyldelse.
Selvevaluering: hvor er du nu?
Som du ved, skal du vide, hvor du er, før du sætter kurs mod noget nyt. Så læg ud med at evaluere dine færdigheder og identificere dine nøgleerfaringer. Derefter kan du sætte nye mål.
Trin 1: Kortlæg dine færdigheder og kompetencer
Lav en liste over dine nuværende færdigheder og kompetencer. Det kan både være de tekniske som for eksempel projektledelse og økonomistyring eller de blødere som lederskab og tilpasningsevne. Vurder i hvor høj grad du mestrer hver eneste færdighed på en skal fra 1 til 10, hvor 1 repræsenterer minimal kompetence, og 10 angiver ekspert-niveau.
Denne øvelse hjælper dig med at visualisere, hvilke områder du udmærker dig i, og hvilke der måske har brug for mere fokus.
Trin 2: Analyser dine mestringsoplevelser
Reflekter nu over nøglemomenter i din karriere eller dit personlige liv, hvor du følte en stærk følelse af præstation og mestring. Dette kan være projekter, du afsluttede, problemer, du løste, eller udfordringer, du overvandt.
Spørg dig selv, “Hvornår har jeg følt mig virkelig kompetent og tilfreds i mit arbejde?” og notér alle de øjeblikke ned, hvor alt gik op i en højere enhed og dine færdigheder passede perfekt til opgaven.
Nu skulle du gerne sidde med en liste på 5-10 øjeblikke i din karriere, hvor du for alvor følte, at opgaven og dine kompetencer og færdigheder passede sammen 1:1.
For hver oplevelse skal du stille dig selv følgende spørgsmål:
- “Hvilke færdigheder demonstrerede jeg?” Husk, at færdigheder ikke bare er de hårde, tekniske kompetencer, men også de mere uhåndgribelige som empati eller ihærdighed.
- “Hvilke faktorer bidrog til min succes?” Var det arbejdskulturen, støtte fra ledere, kolleger eller medarbejdere, eller var det din egen indre drivkraft? Forsøg at identificere de interne og eksterne faktorer, der gjorde, at du præsterede på dit allerhøjeste niveau.
- “Hvordan fik denne oplevelse mig til at føle, og hvorfor?” Var det for eksempel din egen oplevelse af tilfredshed, der dominerede, eller var det anerkendelsen fra omverdenen og i så fald fra hvem og hvorfor?
Eksempel:
“Da jeg ledte reorganisationen af vores salgs- og marketingafdelinger, brugte jeg mine change management og kommunikationsfærdigheder. Jeg havde et fantastisk team og en klar vision, hvilket gjorde reorganiseringen succesfuld. Jeg følte mig dybt tilfreds, fordi det passede til mine styrker, og den positive feedback fra mine lederkolleger styrkede min selvtillid.”
Din selvrefleksion hjælper dig ikke bare med at definere din egen mestring, men også med at finde mønstre i dine styrker, som du kan bruge til at lægge en strategi for, hvordan du vil vokse fagligt og personligt i dit næste karriereskridt og styrke den interne motivation, der får dig til at yde dit bedste.
Strategier til at kultivere mestring
Nu hvor du har kortlagt dine færdigheder og identificeret nøgleerfaringer, kan du sætte konkrete mål for fremtiden. Disse mål bør være SMART-mål, det vil sige, at de skal være specifikke, målbare, fuldt accepterede af dig selv og de omgivelser, der bliver påvirket, realistiske og tidsbestemte. Overvej, hvor du ønsker at udvikle dig, og hvilket mestringsniveau du ønsker at opnå, når du tager dit næste karriereskridt.
Sæt et klart mål for hver færdighed, du ønsker at udvikle.
Eksempel:
- Forbedre offentlig tale fra niveau 7 til niveau 9 ved at træne med en coach og holde mindst fem præsentationer ved branchearrangementer.
- Forbedre min ledelse af ledere ved at gennemføre et lederkursus og implementere ideerne på mit ledelsesniveau.
Mestring kræver kontinuerlig læring og udvikling. For at nå dine mål skal du opsøge ressourcer, mentorer og strategier, der kan hjælpe dig med at forbedre dig. Overvej følgende:
- Kurser eller certificeringer: Er der nogen formelle uddannelsesmuligheder, der kan hjælpe dig med at fordybe din ekspertise?
- Bøger eller artikler: Hvilken litteratur kan du læse for at udvide din viden inden for det område, du fokuserer på?
- Mentorskab: Er der nogen, der allerede har opnået mestring inden for dette felt, som kan guide dig?
- Workshops eller konferencer: Kan du deltage i branchearrangementer for at lære fra eksperter og netværke med ligesindede?
Lav en liste over potentielle læringsmuligheder, og begynd at planlægge, hvordan du vil engagere dig i dem.
At måle er at vide er at mestre
Kan du huske, hvad der ifølge Albert Bandura er den mest kraftfulde kilde til selveffektivitet? Det er oplevelsen af at mestre. At se dag for dag, at man bliver bedre til sin metier, om det så er at forme orecchiette i hånden eller lede 300 medarbejdere.
Så der skal tre ting til: Du skal lykkes, og du skal vide det, når det sker og ikke lang tid efter. Her bliver det svært, men også afgørende vigtigt. For det betyder, at du i de stillinger, din karriere fører dig til, skal sikre dig, at du får løbende feedback på de kompetencer, du vil mestre.
Forestil dig, at du er en atlet og skal træne til OL. Så nytter det ikke noget, at du kun får at vide, hvordan det går til årlige eller halvårlige performance reviews. Du har brug for feedback på sekundet, hvis du vil tappe ind i den kilde til motivation som mestring og selveffektivitet er.
I forhold til dine karriere og dine mål, skal du derfor spørge dig selv:
- “Tror jeg på, at jeg kan nå disse mestringsmål?” Hvis ikke, hvad holder mig tilbage? Er det frygt, manglende selvtillid eller tidligere fiaskoer? Hvordan kan jeg udfordre denne tvivl?
- “Hvilke tidligere erfaringer kan jeg trække på for at styrke min tro på mine evner?” Husk øjeblikke, hvor du med succes tacklede udfordringer. Hvordan holdt du ud og lykkedes?
- “Hvordan kan jeg bruge ekstern støtte (f.eks. mentorer, feedback) til at styrke min selvtillid?” Nogle gange kan verbal opmuntring fra en mentor eller kollega være præcis det, du har brug for til at styrke din selveffektivitet.
- ”Hvordan vil jeg løbende måle mit fremskridt?” Er der en feedback-kultur i din nuværende eller kommende arbejdsplads? Kan du være med til at opbygge en? Hvad kan du selv måle din fremdrift på?
Forpligtet til vækst
Kontinuerlig vækst er afgørende for både personlig og professionel udvikling. Mestring spiller en central rolle i at opnå karrieretilfredshed og fremgang, da det handler om at blive dygtigere og føle en dyb tilfredshed ved de færdigheder, man mestrer. Når vi konstant udfordrer os selv til at lære nyt og forbedre vores kompetencer, holder vi vores karriere på en kurs, der ikke blot skaber resultater, men også giver os en følelse af mening og succes.
Evan Funke blev ikke verdens bedste til at rulle sfoglia, fordi han brugte 10.000 timer eller mere på det. Han brugte 10.000 timer eller mere, fordi det at en hårsbredde bedre dag for dag var en indre motivation for ham selv, lige som det er for de fleste andre. Det er den vigtige læring her og grunden til, at din næste stilling skal være en, hvor du også dagligt kan udfordre dig selv og blive bedre og bedre til det fag, du mestrer.
Effektiv karriererådgivning
Vil du have hjælp til at identificere dit næste karriereskridt og nå i mål med jobjagten, hjælper jeg gerne med et skræddersyet forløb. Lad os tage en uforpligtende snak først. Book en samtale her.
