Serena Williams var gravid i 8 uge, da hun slog sin søster Venus i finalen til Australian Open 2017 og skrev sig ind i historiebøgerne som den bedste, kvindelige tennisspiller nogensinde.
Hendes vej til toppen af tennisverdenen er en historie om meget mere end blot talent og hård træning. Hun brugte tusindvis af timer på banen, hvor hun finpudsede hver eneste slagteknik og styrkede sin fysik til det yderste. Men det, der virkelig gjorde hende til verdens bedste spiller, var hendes kompetence til at tage komplekse beslutninger på få sekunder, hendes mentale styrke og hendes uovertrufne modstandsdygtighed.
Det er vores kompetencer, der giver os sejre og nederlag, uanset om det er i sportens verden, i privaten eller i arbejdslivet. Derfor er en temmelig god idé at reflektere over, hvad ens kompetencer egentlig er og hvad de betyder for karrierevejen, inden man kaster sig hovedkuls ud i jagten på det næste eventyr.
Lad os begynde først at blive helt skarpe på, hvad vi overhovedet mener, når vi bruger ordet “kompetence”. Min definition er, at kompetencer er en persons evne til at udføre en opgave effektivt ved at bruge en kombination af viden, færdigheder, erfaring og personlige egenskaber. I en karrieresammenhæng refererer kompetencer til de specifikke evner og egenskaber, en person besidder, som gør dem i stand til at udføre deres arbejde succesfuldt og bidrage til deres organisation.
Kompetencer handler dermed både om noget fagligt og tillært og om det mere personlige, der kan komme fra arv, miljø og meget andet. Så giver det også mening at dele dem i de to hovedkategorier de fleste er bekendt med:
- Faglige kompetencer: Her er den tekniske viden og de færdigheder, der er nødvendige for at udføre specifikke arbejdsopgaver. Eksempler på faglige kompetencer kan omfatte dataanalyse, programmering, regnskab eller projektledelse.
- Personlige kompetencer: Dette er de personlige egenskaber, interpersonelle færdigheder og adfærdsmønstre, der bidrager til ens effektivitet på arbejdspladsen. Eksempler på personlige kompetencer kan være kommunikation, problemløsning, teamwork, ledelse og kreativitet.
Der er ingen skarpe grænser mellem de faglige og personlige kompetencer. Som enhver leder ved, er ledelse både et fag og en iboende empati og evne til at skabe retning og følgeskab.
Kompetencer vs. færdigheder: Hvad er forskellen, og hvorfor betyder det noget for din karriere?
Selvom de ofte bruges i flæng, er der en vigtig forskel mellem kompetencer og færdigheder. Færdigheder er specifikke evner, du har tilegnet dig gennem øvelse og gentagelse. Det kan være alt fra at kunne analysere data til at kunne tale et fremmedsprog.
Kompetencer er derimod en bredere betegnelse for din evne til at anvende dine færdigheder i en given kontekst. Det handler om at kombinere dine færdigheder med viden og erfaring for at løse problemer og opnå resultater.
Tænk på det som forskellen mellem at kunne spille klaver og at kunne komponere musik. At spille klaver er en færdighed, mens at komponere musik er en kompetence, der kræver både færdigheder, viden og kreativitet.
Hvorfor er denne forskel vigtig for din karriere?
Fordi arbejdsgivere i stigende grad efterspørger medarbejdere med stærke kompetencer. Det er ikke nok bare at have de rigtige færdigheder – du skal også kunne anvende dem effektivt i praksis. Færdigheder er det, du kan. Kompetencer er det, du bliver ansat for.
Her er et par eksempler:
- En programmør kan have færdigheder i forskellige programmeringssprog, men det er hendes kompetence i at designe og udvikle software, der gør hende værdifuld for en virksomhed.
- En sælger kan have færdigheder i at præsentere og forhandle, men det er hans kompetence i at opbygge relationer og forstå kundernes behov, der gør ham succesfuld.
- Serena Williams færdigheder med en tennisketsjer var sublime. Men det var modstandernes også. Hun blev verdens bedste på grund af hendes kompetencer og “Play to win, not to avoid losing”-tilgang til tennis.
Hvad betyder det for udviklingen af din karriere?
Det betyder, at du skal fokusere på at udvikle både dine færdigheder og dine kompetencer. Du kan forbedre dine færdigheder gennem kurser, træning og øvelse. Men du skal også sørge for at anvende dine færdigheder i praksis og reflektere over dine erfaringer for at udvikle dine kompetencer.
Eksempelvis er det ikke ualmindeligt, at man som højtuddannet ledig supplerer med en projektlederuddannelse, hvis man er uden arbejde i en længere periode. Projektledelse i form af f.eks. Prince2 er dermed blevet en færdighed. Men er det blevet en kompetence, der kan føre til ansættelse i konsulenthus? Nej, for den praktiske erfaring mangler; projektledelse er ikke blevet til en kompetence.
Kompetencer er ikke statiske. De kan og skal udvikles løbende gennem hele din karriere. Ved at fokusere på både færdigheder og kompetencer kan du øge din værdi på arbejdsmarkedet og nå dine karrieremål.
Find din kompetenceprofil
En veludviklet kompetenceprofil fungerer som et kompas i din karriereudvikling og arbejdsliv. Den hjælper dig med at navigere i overensstemmelse med dine kerneværdier og evner. For at kunne udarbejde en kompetenceprofil, skal du kunne besvare tre grundlæggende spørgsmål, der dykker ned i kernen af din faglige identitet og din drivkraft som menneske.
1. “Hvad giver mig energi?”
Med et mind-map over din karriere og en oversigt over de mønstre og momenter, der har formet din vej hidtil, kan du identificere, hvilke roller og arbejdsopgaver, der dræner dig og hvilke, der giver dig energi. Ved du ikke, hvordan du laver sådan et, kan du læse mere om det her.
Et succesfuldt næste karriereskridt er et, hvor det er de sidstnævnte, der fylder mest. Skriv ned hvilke kompetencer, der har været i spil. Noter, hvad der har vækket din passion, hvilke interessante projekter der fangede din opmærksomhed, og de roller der har givet dig mest tilfredsstillelse. Ved at identificere disse mønstre kan kompetenceprofilen afdække de områder, der ikke bare øger din entusiasme, men som også harmonerer med din grundlæggende natur.
2. “Hvad er jeg så meget bedre til end andre?”
Det andet spørgsmål fokuserer på dine færdigheder. Hvad er det helt specifikt, du ikke blot er god til, men fremragende til? Det spørgsmål er interessant af to grunde. For det første skal du selvfølgelig selv vide, hvad du er verdensmester i, hvis du vil finde din konkurrencemæssige fordel i et intensivt jobmarked. Men der ligger mere i det end som så.
Som jeg tidligere har skrevet om, er det at mestre en færdighed, og at arbejde med det, man mestrer, nemlig også en vigtigt kilde til langvarig jobtilfredshed og dermed også til en tilfredsstillende karriere.
Læs min artikel om det at mestre, hvis du vil have hjælp til at identificere netop det, som du er særligt god til og skriv det ned, så du har det foran dig. Og husk: Vi er alle særligt gode til noget – også hvis du ikke selv synes, at du er. Hvis du er i tvivl, så spørg omkring dig. Spørg din chef, dine kolleger – eller spørg uden for arbejdspladsen. Hvad du er særligt god til i dit privatliv, kan også pege hen imod, hvad du i særligt grad vil trives med at gøre på en arbejdsplads.
3. “Hvad har jobmarkedet brug for?”
Hvis du vil planlægge din fremtidige karriere, start med at få et overblik over dit strategiske spillerum og hvordan det udvikler sig på længere sigt. Hvor ligger dine styrker, når det gælder færdigheder og kompetencer? Hvor ligger dine svagheder? Hvordan ser mulighederne ud og hvad med truslerne?
Er du fremme i skoene har du nok allerede for længe siden gættet, at den gode gamle SWOT-analyse kan være et nyttigt redskab til at udvikle ens kompetenceprofil. Det er den. Mere om det næste gang.
Skal du videre i karrieren?
Overvej du dit næste karriereskridt og har du brug for råd og sparring om, hvordan du kommer i mål? Så skriv til mig på holger@wilcks.dk
